Helloo! ❤️

Hej alle skønne mennesker!
Håber i har haft en forrygende dag!
Min har været rigtig god!
Startede ud med film fra morgen stunden af, derefter analysere billeder relateret til filmen, og en masse andet spænende!

Noget helt andet er:
Jeg har brug for noget kvindelig vejledning!
Jeg er begyndt at udforske lidt med min måde at sminke mig på. Jeg har grønne øjne, med brune “detaljer”, til hverdag kalder jeg dem “grøn brune”
Normalt lægger jeg et godt lag mascara på de øverste vipper, og meget lidt på de nederste, for at fremhæve dem, da jeg oplever at det virker. Når mascaren ikke vil samarbejde putter jeg eyeliner (med en bue ved enden) på øjenlåget, så man ikke ser at de ikke lige sidder perfekt 🙂
Jeg har prøvet med lidt eyeliner på vandkanten, men fordi jeg har så klare øjne fremhæver det “alt for meget” og får det til at ligne, at jeg skeler.
Lys øjenskygge, helt inderst på øjenlåget giver den samme virkning.
Kunne nogle af jer give mig et par råd til noget nyt, eller teknikker til eventuelt flotte vipper osv?
Ville blive sååå glad!
Mange tak!
Møøøsser❤️

Hej!

Hej alle sammen! Håber i nyder jeres tirsdag! Jeg har haft en helt fantastisk dag, som startede ud med to aflyste timer fra morgenstunden af, så der var mulighed for at sove helt til halv 10! Vores brand alarm gik dog igang 10 minutter efter. Det var virkelig irriterende, for den er gået igang 3-4 gange på under en måned, og det koster altså lige skolen de 2-3 tusind’ kroner for hver “falske alarm” der bliver slået.
Det er den første normale skole uge, efter vores teater koncert, som handlede om “afpersonalisering”, og det at alle mennesker er engageret, relationelle og værdige. Helt fantastisk og tanke vækkende stykke! Selve stykket blev kaldt “We have a dream”
Trist jeg først kan fortælle jer om det nu, da i ville ha’ fået en fantastisk oplevelse ud af det, hvis i var kommet og set det. Selve processen og arbejdet der lå i at få det hele til at komme op og stå, var virkelig hårdt, så det er nu egentlig rart at komme tilbage til det normale.

Det var så lidt om min tirsdag!
Hav en forsat god dag 🙂

Society?

Hej alle sammen.
Jeg har tænkt på det her med mode og skønhed.
Er jeg den eneste der syns at det er meget underligt at vi skal se ud på en bestemt måde før vi bliver betragtet som skønne? Og hvad sker der lige for det med modeller? Ja de er da smukke og lækre, men hvem har bestemt at det er sådan man skal se ud? Jeg har tit fulgt med i det der “Amerikas næste topmodel” og oplevet at piger bliver sorteret fra fordi de ikke lige er høje nok, eller har lidt for meget hofter? Jamen skal modeller ikke vise landets skønheder frem? For de findes da i alle størrelser. Det er ihvertfald sådan jeg har forstået det. Kvinder og mænd er skønne lige akkurat som de er. Lever vi i en verden hvor skønheder egentlig er baseret på lav selvtillid, og lavt selvværd? Man kan da ikke kun elske sig selv for sin krop og sit udseende? Mennesket har så meget andet at byde på, end lige solbrændte ben? Hvad med en skøn personlighed? Og hvad er der lige pludselig galt med brede hofter?
INGENTING!
Jeg kan da godt se det at folk skjuler sig selv i mode og slankekure’ skulle give dem tryghed, men hvorfor ikke finde tryghed i sig selv, og acceptere og elske den man er?
Jeg tager mig selv tit i at blive trist over at jeg ikke ser ud som Megan Fox, eller hvem der nu er hot fortiden, men jeg forsøger da at elske min lille delle på maven, for den skal være der! Det gør skam heller ingenting at være veltrænet og have en sund livsstil. Men det skal da gøres for egen skyld, og af egen lyst, og ikke fordi mode bladene siger de skal. Unge piger og drenge sulter sig selv fordi de ikke er “perfekte”
Jamen hør her sweet heart, du er lige som du skal være, så på den måde er du perfekt!

Bare lige en tanke jeg havde.

Hej Verden!

Hej alle sammen!

Mit navn er Anna Elena! Jeg har en masse ting jeg gerne vil dele med jer! Håber i vil tage godt i mod mig, er lidt ny omkring det med at blogge. Jeg vil gerne fortælle lidt om mig selv. Jeg er 16 år gammel, og går på en efterskole, ved navn “Skovbo efterskole”. Jeg elsker at synge, og har sunget næsten hele mit liv. Jeg har en kæreste som hedder Frederik. Jeg bruger det meste af min tid på skole, musik, familie, venner og min kæreste 🙂

Det var så en smule om mig! I kommer til at høre en hel del til mig 🙂 

Hav en fantastisk Mandag ❤️